Europäischer Rechnungshof - European Court of Auditors
EU-plan bidrog væsentligt til at afhjælpe investeringsunderskuddet, men målene blev ikke nået fuldt ud
- Photo Info
- Download
Pressemeddelelse
Luxembourg, den 19. marts 2025
EU-plan bidrog væsentligt til at afhjælpe investeringsunderskuddet, men målene blev ikke nået fuldt ud
- EFSI ydede betydelig finansiering efter et fald i investeringerne som følge af finanskrisen i 2007-2008
- Målet om 500 milliarder euro i yderligere investeringer i realøkonomien blev ikke nået fuldt ud
- De investeringer, der blev rapporteret ved udgangen af 2022, blev overvurderet med 26 %
Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) bidrog i høj grad til at afhjælpe det investeringsunderskud, der opstod i EU efter finanskrisen i 2007-2008. Det siger Den Europæiske Revisionsret i en beretning, der offentliggøres i dag. EFSI opfyldte imidlertid kun tre fjerdedele af sit mål om at mobilisere en halv billion euro i supplerende investeringer i realøkonomien inden udgangen af 2022. Desuden vurderede Europa-Kommissionen ikke efterfølgende, om EFSI udløste investeringer, som ellers ikke ville være blevet foretaget.
EFSI, der også går under betegnelsen investeringsplanen for Europa eller Juncker-planen, blev oprettet i 2015 af Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe (EIB-Gruppen). EFSI's vigtigste mål var at afhjælpe den mangel på investeringer i EU-landene, som fulgte efter finanskrisen i 2007-2008. Manglen varede ved frem til 2014, hvor de samlede investeringsudgifter i EU var faldet med ca. 15 %, dvs. ca. 430 milliarder euro, i forhold til højdepunktet i 2007. EFSI ydede 26 milliarder euro i EU-budgetgarantier og 7,5 milliarder euro i EIB-finansiering til infrastruktur, innovation og små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Fonden havde til formål at øge dette beløb til det 15-dobbelte inden udgangen af 2022 ved at tiltrække flere offentlige og private investeringer.
"EFSI har bidraget væsentligt til at afhjælpe EU's investeringsunderskud og har støttet mange forskellige aktiviteter lige fra mikrofinansiering til store infrastrukturinvesteringer, men fonden opfyldte ikke fuldt ud sit investeringsmål", siger Lefteris Christoforou, det medlem af Revisionsretten, der er ansvarligt for revisionen.
Revisorerne konstaterede, at de yderligere investeringer på 503 milliarder euro, der var blevet rapporteret ved udgangen af 2022 - som var fristen for at indgå finansieringsaftaler - blev overvurderet med 131 milliarder euro. Overvurderingen skyldtes svagheder i den måde, hvorpå Kommissionen og EIB udformede og anvendte multiplikatormetoden. De baserede delvis multiplikatoreffekten på finansiering, der endnu ikke var blevet udbetalt til endelige modtagere, tilskrev fejlagtigt EFSI en del af de investeringer, der blev mobiliseret via andre EU-instrumenter, og undlod at fratrække annullerede investeringer.
EFSI's merværdi for realøkonomien - dens såkaldte additionalitet - bestod navnlig i at yde støtte til investeringer med større risiko. Med andre ord skulle EU-garantien ydes til investeringsprojekter, som ellers ikke ville være blevet gennemført - eller ikke ville blive det i samme omfang f.eks. ved hjælp af EIB's normale transaktioner. Finansielle formidlere såsom banker og egenkapitalfonde vurderede EFSI's additionalitet positivt og hævdede, at den muliggjorde et større investeringsomfang, øgede de individuelle investeringer og tiltrak flere investorer. Kommissionen foretog imidlertid ikke en efterfølgende analyse af additionaliteten. En sådan analyse ville have givet afgørende dokumentation for, i hvilket omfang de offentlige midler faktisk tiltrak yderligere investeringer.
EFSI opfyldte generelt de fastsatte mål, og Kommissionen og EIB overvågede fondens tilførsler og finansielle strømme på passende vis. Overvågningen var imidlertid ikke helt fyldestgørende, og rapporteringen blev ikke undersøgt grundigt nok. Hverken Kommissionen eller EIB holdt øje med, hvordan EFSI bidrog til beskæftigelse og bæredygtig vækst, da der ikke var fastsat mål herom i EFSI-aftalen, og da der ikke blev rapporteret nærmere oplysninger om EFSI's støtte til investeringer i lande uden for EU. På grundlag af faktiske data fra udgangen af 2021 forventede Kommissionen desuden, at EFSI som minimum ville være budgetneutral, men der foreligger i øjeblikket intet skøn over tab eller overskud gennem hele fondens levetid.
Revisorerne opfordrer Kommissionen til at rapportere mere gennemsigtigt om EFSI og forbedre den måde, hvorpå den vurderer de faktisk mobiliserede investeringer. Selv om EFSI-investeringerne stadig er i gang, kan de indhøstede erfaringer bidrage til at forbedre forvaltningen af andre programmer, som anvender EU-budgetgarantier, såsom EFSI's efterfølger InvestEU.
Baggrundsoplysninger
EFSI havde til formål at styrke konkurrenceevnen og den økonomiske genopretning efter finanskrisen i 2007-2008 og øge SMV'ernes adgang til finansiering. Den kunne anvendes til at finansiere alt fra nystartede virksomheder til større infrastruktur. Fondens finansiering nåede ud til alle EU-landene i forskelligt omfang. Ved udgangen af 2022 havde EFSI ifølge Kommissionen støttet i alt 841 957 endelige modtagere.
Særberetning 07/2025 "Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer: Fonden bidrog væsentligt til at afhjælpe investeringsunderskuddet, men havde ved udgangen af 2022 ikke opfyldt målet på 500 milliarder euro i investeringer i realøkonomien" kan fås på Revisionsrettens websted. Denne revision følger op på Revisionsrettens særberetning fra 2019 om EFSI's resultater.
Contact:
Revisionsrettens pressekontor: press@eca.europa.eu
Damijan Fišer: (+352) 621 55 22 24