All Stories
Follow
Subscribe to Tourismus-Agentur Schleswig-Holstein GmbH

Tourismus-Agentur Schleswig-Holstein GmbH

Et fantastisk indblik i livet hos adelen ved Nord- og Østersøen

Et fantastisk indblik i livet hos adelen ved Nord- og Østersøen
  • Photo Info
  • Download

One document

Et fantastisk indblik i livet hos adelen ved Nord- og Østersøen

På sporet af Slesvig-Holstens historie(r): Ved kysterne ved Nord- og Østersøen har hertuger, grever, fyrster og af og til også konger foreviget sig selv i en enestående arkitektur. På nogle af ejendommene udspillede der sig vigtige hændelser for livet både inden og uden for regionen. Mange af de fantastiske ejendomme har i dag åbnet deres porte for besøgende, der gerne vil dykke ned i fortidens herskabelige liv.

NORDSØEN

Den eventyrlige herregård Hoyerswort på Ejdersted

Syd for landsbyklyngen Oldenswort ligger den eneste herregård i landskabet på Ejdersted: Hoyerswort. Her kan interesserede ud over museet, udstillingen, cafeen, brasseriet og pottemagerværkstedet også opleve forskellige arrangementer. Anlægget med godset i renæssancestil, høbjerggård og den dobbelte voldgrav blev bygget i det 16. århundrede, og er i dag fredet. Slottet Hoyerswort er omgærdet af adskillige historier og sagn, som du kan høre mere om på en rundvisning med guider i kostume.

Dyder og laster på slottet ved Husum

Slottet ved Husum er det eneste slot på Nordsøkysten i Slesvig-Holsten. Inde i bygningen finder du et museum med taggalleri og Pole-Poppenspieler-museet. I det udendørs anlæg kan du spadsere en tur i slotsparken og hertugindens have. Du kan desuden booke rundvisningen „Zwischen Tugend und Laster (Mellem dyder og laster)“, med guider i kostumer. En dame indhyllet i gevandter fra Barokkens tid præsenterer det modsigelsesfyldte liv i barokkens epoke på en underholdende måde og fører samtidig gæsterne gennem lokalerne, der alle sammen emmer af historie.

Augustas byhus i Husum

Hertuginde Augusta, prinsesse af Danmark og enke efter Hertug Johann Adolf af Slesvig-Holsten, købte det historiske byhus i Husum i 1624. I dag findes det fredede bolig- og butikshus Markt 1 på dette sted. På 2. etage vises udstillingen „Einblicke in die Stadtgeschichte (Et indblik i byens historie)“, der blandt andet byder på gamle optagelser af Husum samt bizarre historier og kulturelle højdepunkter. Der er gratis adgang til det private museum.

Den ukronede konge af Vesterland-Før

I det stråtækte hus nr. 27 i den frisiske landsby Syderende boede førhen Christian Diederich Roeloffs (1801-1885), der var kendt som den „ukronede konge af Vesterland-Før“. Den succesfulde købmand nød en stor anseelse blandt øboerne og i hele regionen. Han blev belønnet af den danske Kong Christian VIII med Dannebrogsordenen for sit engagement i øen og dens indbyggere. Hvis du gerne vil opleve det frisiske sprog og den frisiske kultur helt tæt på, så skal du besøge Syderende.

ØSTERSØEN

Helt eventyrligt i provstiet: Slottet Schloss Hagen

Herregården Schloss Hagen med landskabspark fra det 17. århundrede minder om noget fra et eventyr. Opførslen af herregården blev fuldendt i 1649. Schloss Hagen hører dermed ind under den tidlige epoke af barokken. Ejendommen åbner sine porte for kulturelle arrangementer, private fester og bryllupper. Der bydes desuden på et sæsonpræget marked både foran og inde i herregården på alle fire årstider.

En kostbar relikvieskat på Cismar Kloster

Cismar Kloster er et abbedi fra Middelalderen i Østholsten, der imponerer alene med sin helt unikke, historiske atmosfære. Abbediet er et af de mest betydningsfulde bygningsværker fra den tidlige gotiske epoke i Lübeck og har en af de ældste fløjaltertavler i verden. Altertavlen, der blev skabt i 1315 på et værksted i Lübeck, blev i middelalderen anvendt til at præsentere klosterets dyrebare relikvieskat. Klosteret har siden 1999 tilhørt fonden Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf. Ud over muligheden for at besigtige Cismar Kloster, tilbydes der også skiftende udstillinger og klosterfejringer. Der findes derudover nogle vandrestier omkring slottet.

Lige ved floden Trave: Küselsches Palais

Hieronymus Küsel, som engang var den rigeste borger i Lübeck, lod i 1756 et herskabeligt palæ blive opført som en sommerresidens: Küselsche Palais, der også er kendt under navnet Schlösschen Bellevue. Ud over slotte og to portnerhuse omfattede ejendommen også et parkanlæg med adgang til Trave, hvor Küsels gæster kunne ankomme med båd fra byen. I dag er palæet et privat hotel.

Rokokosalen på Palais Rantzau

I nærheden af Lübeck Domkirke falder det finurlige Palais Rantzau direkte i øjnene med sin unikke beliggenhed i den ellers tæt bebyggede gamle bydel. Det nygotiske bypalæ har stadig kernen fra det 13. århundrede og er den sidste af oprindeligt 13 dom-curia’er. Grev Kuno af Rantzau-Breitenburg ombyggede palæet i 1858 til det nutidige, romantiserede og nygotiske bypalæ. I dag er det ejet af byen og benyttes af forvaltningen. Et helt specielt højdepunkt er rokokosalen med motiver fra astronomiens, musikkens og byggekunstens verden, som blev skabt i 1766 af skulptøren Johann Nepomuk.

Slottet Schloss Glücksburg

Oprindeligt lå der på området ved den nuværende slotsdam på Schloss Glücksburg et klosteranlæg, som var opført af cisterciensermunke i 1209. Som følge af reformationen gik dette mere og mere i forfald og i 1582 blev det taget i besiddelse af Johann den Yngre, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg. Han gik straks i gang med at lade Schloss Glücksburg blive opført. Slottet anses som et af hovedværkerne i renæssancens byggekunst. Ud over et museum tilbydes der flere forskellige kulturelle tilbud og guidede ture.

Slottet i Kiel

Eksistensen af Slottet i Kiel stammer helt tilbage fra da byen blev grundlagt af greverne af Schauenburg i 1230erne. Det har tidligere allerede fungeret som ekstra residens for hertugdømmet Gottorf, hovedsæde for universitetet Christian-Albrechts-Universität, som lazaret for soldater og som en del af delstatens hovedbibliotek. Store dele af slottet blev komplet ødelagt under anden verdenskrig og erstattet af et nyt byggeri. Koncertsalen på slottet i Kiel renoveres indtil slutningen af 2024. Indtil dette tidspunkt er driften af arrangementer samt restauranten sat i bero.

Warleberger Hof

Bymuseet Warleberger Hof ligger i det sidste bevarede adelspalæ i delstatshovedstaden Kiel. Her kan du dykke med i byens historie og opdage en masse spændende ting om Kiel, og også om kunst, for udstillingsgenstandene og udstillingerne er gratis tilgængelige til besigtigelse for alle. Her tilbydes desuden offentlige, guidede rundvisninger hver uge.

Pressekontakt:
Manuela Schütze, Pressesprecherin
Tourismus-Agentur Schleswig-Holstein GmbH (TA.SH), Wall 55, 24103 Kiel
Tel.: +49 431 600 58-70, Mobil: 0160 619 0004, E-Mail:  presse@sht.de
Internet: www.sh-tourismus.de, www.sh-business.de, sh-convention.de

Amtsgericht Kiel, HRB 5412. Aufsichtsratsvorsitzende: Julia Carstens. Geschäftsführerin: Dr. Bettina Bunge. Firmensitz: 24103 Kiel. Steuer-Nr.: FA Kiel 20/296/47310.

Unsere Datenschutzhinweise finden Sie unter  sh-business.de/datenschutzhinweise

Besuchen Sie uns für das Reiseland auf Facebook , Instagram , Pinterest !

Oder für den Businessbereich auf LinkedIn.

More stories: Tourismus-Agentur Schleswig-Holstein GmbH
More stories: Tourismus-Agentur Schleswig-Holstein GmbH