Alle Storys
Folgen
Keine Story von Tourismus-Agentur Schleswig-Holstein GmbH mehr verpassen.

Tourismus-Agentur Schleswig-Holstein GmbH

Eventyrlige slotte og prægtige herregårde

Eventyrlige slotte og prægtige herregårde
  • Bild-Infos
  • Download

Ein Dokument

Eventyrlige slotte og prægtige herregårde

På sporet af Slesvig-Holstens historie(r): Inde i landet i det ægte Nord kan du begive dig ud på en historisk rejse. I de forgangne århundreder residerede og regerede hertuger, grever, fyrster og af og til også konger på vidunderlige slotte, prægtige herregårde og imponerende godser. Mange af ejendommene har i dag åbnet deres porte for besøgende, der inviteres til at gå i fodsporene fra de tidligere beboere.

Schloss Gottorf byder på en fascinerende rejse gennem regionen

Schloss Gottorf er et af de mest betydningsfulde bygningsværker i Slesvig-Holsten. Slottet blev opført i det 12. århundrede og fungerede som residens for hertugerne af Slesvig-Holsten-Gottorf. Disse hertuger spillede en vigtig rolle i regionens historie. I dag ligger Slesvig-Holstens delstatsmuseum for kunst og arkæologi på slottet. Mosefundene i udstillingen om Istiden og Nydambåden er blandt de meste berømte udstillingsgenstande.

S chloss Bad Bramstedt med portnerhus

Under den første halvdel af det 16. århundrede opnåede ejendommen Bramstedt status som et adeligt gods. Bygningen blev rejst mellem 1631 og 1647 som en indgangsport til det bagvedliggende slot. Slottet blev senere revet ned grundet bygningens dårlige tilstand, mens portnerhuset ved Bleeck blev omdannet til en ganske imponerende bopæl. De jævnlige, offentlige guidede byvandringer starter lige ved slottet.

Herregården Borstel med landskabshave

Ejendommen Borstel ligger 13 kilometer syd for Bad Segeberg. Den tidligere herregård på det adelige gods Gut Borstel skiller sig ud som en af de blot få bygninger i rokokostil i delstaten. Nutildags er den ejet af forskningscentret i Borstel. Barokhaven var tidligere et af de mest betydningsfulde anlæg af denne type i Slesvig-Holsten og er i dag tilgængelig for besøgende, og herregården afholder desuden koncerter.

Event-lokationen Gut Pronstorf

Godset Gut Pronstorf strækker sig langs søen Wardersee og ligger i kommunen af samme navn, nogle kilometer øst for Bad Segeberg. Herregården, der stammer fra det 18. århundrede, er ud over at være en ejendom tilhørende godset Gut Güldenstein (Grömitz) også et af de enestående værker af barok-arkitektur i regionen Holsten. Ejendommen kan desuden benyttes som møde- og event-lokation.

Schloss Ahrensburg med sit udsøgte interiør

Det skinnende hvide slot Schloss Ahrensburg med de markante hjørnetårne ligger i Kreis Stormarn. Det blev opført i 1585 i renæssancestil, og står stadig som et enestående vidnesbyrd på den slesvig-holstenske adelskultur. Besøgende kan lære mere om den historiske arv på museet, der afholdes regelmæssigt fester og arrangementer såsom sommerbiograf og koncerter, og man kan også blive viet her.

Værdifulde loftsmalerier på Schloss Reinbek

Slottet Schloss Reinbek er et bygningsværk i hollandsk renæssancestil og blev opført i 1576. Senere hen blev det hovedsæde for de kongelige danske amtmænd og det preussiske landsråd. Det har siden 1972 været ejet af Kreis Stormarn og byen Reinbek. Slottet har gennemgået en omfattende restaurering og er siden da blevet benyttet som kultur- og kommunikationscenter.

Nütschau Kloster – det nordligste benediktinerkloster

Herregården Nütschauer Herrenhaus er et typisk tregavlshus fra 1577, som er typisk for Slesvig-Holsten. Her ligger det i vore dage nordligste tyske benediktinerkloster. Der er mulighed for omvisninger på grunden og i herregården efter tilmelding. Her kan du leje lokaler til møder og seminarer.

Det økologiske gods Gut Wulksfelde

Godset Gut Wulksfelde i Tangstedt stammer fra det 19. århundrede. Byen Hamborgs ejendom er siden 1989 drevet under økologisk-økonomiske aspekter og er åben for alle besøgende. Her afholdes en masse arrangementer fordelt hen over året. Det kan også godt betale sig at tage et kig på gårdbutikken, godsets eget bageri og gartneriet.

Godset Gut Altfresenburg

Herregården Altfresenburg ligger mellem Bad Oldesloe og Schlamersdorf. Det adelige gods blev opført i 1791. Arkitekten på denne bygning var Christian Friedrich Hansen, der i sin tid var en stor berømthed. Altfresenburg er en af de sidste helt bevarede herregårde, som Hansen har tegnet, og er dermed et ægte stykke arkitekturhistorie. Ejendommen åbnes ind imellem for besøgende ved kulturelle arrangementer.

Berømte digtere og tænkere på Godset Gut Emkendorf

Godset Gut Emkendorf kan se tilbage på en begivenhedsrig historie. Herregården blev opført i 1730 i den senbarokke stil. På godset finder du Literatursalon, hvor datidens berømte digtere og tænkere såsom Friedrich Gottlob Klopstock eller Matthias Claudius kom og gik. På denne tid var godset kendt under navnet „Nordens Weimar“. Emkendorf benyttes i dag til arrangementer. Således afholder man her på stedet hvert år „Musikfest auf dem Lande“ i forbindelse med Slesvig-Holstens musikfestival.

Friske frugter på godset Gut Steinwehr

I dag er Gut Steinwehr mere kendt som hindbær- og jordbærgården Steinwehr. Steinwehr blev omtalt for første gang i 1762. Selve hovedbygningen stammer fra 1932. Frugtavlen på Gut Steinwehr har været en tradition siden 80erne. Du kan desuden leje festsalen til særlige lejligheder.

Caspar-von-Saldern-Haus som kulturens højborg

Caspar-von-Saldern-Haus blev opført i 1746 og er det ældste fredede bygningsværk i Neumünster. Caspar von Saldern (1711-1786) blev født som efternøler i en holstensk familie af bønder og tjenestemænd i Åbenrå og var en af de få borgerlige karrierekometer i samfundet, som opnåede en adelig titel i den sidste tredjedel af det 18. århundrede. Nutildags byder Caspar-von-Saldern-Haus på faste kulturtilbud.

Det prægtige Eutin Slot

Det kan næsten ikke blive mere imponerende: Anlægget med fire fløje på Eutin Slot, som er beklædt udvendigt med nordtyske teglsten, og med en sydlandsk inspireret, indre gård med brønd og voldgrav, ligger ved Großer Eutiner See og er omgivet af en landskabshave. Den senere Zarina Katarina den Store fortalte om livet på slottet, hvor hun lærte sin ægtemand, Prins Karl Peter Ulrich af Holstein-Gottorf, som senere blev Zar Peter den Store, at kende. I slutningen af det 18. århundrede tilbragte Goethe-maleren Tischbein og Homer-oversætteren Voss meget tid på slottet. I dag er slottet et museum.

Slottet i Pløn

Slotsområdet i Pløn ligger i den idylliske natur lige ved Großer Plöner See, og er et af de smukkeste slotsanlæg i Norden. I centrum af dette troner slottet i Pløn. Under trediveårskrigen fik hertugen af Pløn, Joachim Ernst, opført et teglstensslot i stedet for den gamle borg, der var blevet nyttesløs. Slottet fik sin hvide maling i det 18. århundrede. I dag er slottet Pløns vartegn og huser et uddannelsessted. Du kan lære mere om slottets spændende historie på en guidet rundvisning gennem de historiske rum.

Prinzenhaus Plön

Prinzenhaus zu Plön, som også kaldes rokokoens perle, er et af de mest betydningsfulde bygningsværker i rokokostil i Nordtyskland. I slottets barokhave, der blev anlagt fra 1730 til 1748, lod man en pavillon – Prinzenhaus – blive opført, der blev benyttet som et lille haveslot af Hertug Friedrich Carl. Hvis man gerne vil dykke længere ned i fortiden, kan man høre sjove hverdagsanekdoter om slottets tidligere beboere på en guidet rundvisning. Det er især en stemningsfuld oplevelse på de guidede fakkelvandringer om aftenen.

Bygningsensemblet i Mölln

Möllns hertugelige historie kan føres tilbage til hertugerne af Lauenburg, der regerede fra 1359 til 1683. Stadthauptmannshof (kaptajnsgården) er hovedsæde for stiftelsen af hertugdømmet Lauenburg. Det drejer sig om et bygningsensemble, der er opstået mellem det 15. Og 19. århundrede. I selve kaptajnsgården ligger ridder- og festsalen. Det historiske rådhus er hjemsted for et museum.

Slotstårnet i Lauenburg

Landet i Lauenburg er især præget af Hertug Henrik Løve, da han sættes i forbindelse med væsentlige begivenheder, som f.eks. udvindingen af saltkilder. Byggeriet af Feste Lavenburg i 1182 i Lauenburg ved Hertug Bernhard af Askanien er en anden vigtig historisk begivenhed. Et af de ældste bygningsværker er slotstårnet i Lauenburg, som stadig kan besigtiges i dag.

Ratzeburger Dom

Forbindelsen mellem Ratzeburg og hertugerne ses allerede tydeligt i byens navn. En slavisk fyrste ved navn Ratibor har således både givet navn til borgen og til byen senere hen. Derudover er Ratzeburg stærkt præget af Hertug Henrik Løve – han beordrede byggeriet af domkirken Ratzeburger Dom. Du kan stadig tage et kig på den welfiske hertugs våbendyr foran domkirken.

Herregården i Seedorf

Herregården i Seedorf opstod i 1697. Omkring 1750 blev bygningen ved Seedorfer See yderligere udvidet. Det klassiske bygningsværk opnåede sin endegyldige tilstand fra og med 1892. Der ligger en eksklusiv restaurant i kælderen med det hvælvede loft.

Godset Gut Groß Zecher som ferieejendom

På godset Gut Groß Zecher ved Schaalsee kan du også finde spor efter en fyrstelig historie. Faktisk var en af de meste berømte godsejere Ottokar v. Witzendorff slet ingen hertug, men han fik som amtsmand tildelt en vigtig rolle: Han bar kronen af Lauenburg, da man forhandlede om overdragelsen af hertugdømmet til den preussiske Kong Wilhelm I. For knap 20 år siden blev godset omdannet, så det nu fungerer som en feriebolig.

Godset Gut Wotersen

Gut Wotersen, der også kaldes Schloss Wotersen, blev overtaget af familien von Bernstorff i 1717. I 1767 blev herregården endeligt udbygget til et pragtfuldt barokanlæg. I dag ejes godset af familien Gaedeke. Der arrangeres stadig fester i ridehallen fra det 19. århundrede.

Spejlsalen på Breitenburg Slot

Breitenburg Slot ved Itzehoe blev opført i 1530. Ejendommen er det vigtigste adelssæde under Rantzaus besiddelse. I sin næsten 500-årige bygningshistorie har herregården udviklet sig fra et befæstet hovedsæde i renæssancestil til et landligt slot. Breitenburg Slot er især berømt for sin spejlsal, riddersalen, Thorwaldsen-galleriet, biblioteket og landskabsparken. Det er kun muligt at komme ind på slottet efter forudgående tilmelding.

Rantzau Slot i Barmstedt

Rantzauer See med den idylliske slotsø er et helt unikt sted i Slesvig-Holsten. Rantzau Slot blev opført i 1806 og var i lang tid stamsæde for familien Rantzau, og senere hovedsæde for byretten. I 1984 skænkede delstaten slotsøen til byen Barmstedt. Forskellige arrangementer lokker besøgende til slottet flere gange om året.

Herregården i Heiligenstedten

Slottet i Heiligenstedten ved Itzehoe er en af de mest interessante seværdigheder i regionen. Oprindeligt var slottet en herregård, der blev bygget i 1717, og som blev voldsomt skadet af en stormflod i 1756. Bygningen blev genopført i 1769. Ændringer af facaden i årene fra 1851 til 1853 førte til det udseende, vi kender bygningen for i dag. Slottet er i privateje.

Herregården i Quarnbek

Godset Gut Quarnbek blev omtalt for første gang i 1282. Den ældste, kendte ejer var ridderen Schak Rantzau. Herregården blev bygget i det 16. århundrede som en vandborg. Hans Henrich von Kielmannsegg fik i 1671 opført portnerhuset med åbent udsyn til vandborgen. Vandborgen blev revet ned i slutningen af det 18. århundrede og erstattet af herregården, der blev opført i 1903, og som nu er i privateje.

Godset Gut Hanerau med skovkirkegård

Hjemstedet for Gut Hanerau blev grundlagt som en borg for de holstenske grever i det 12. århundrede. Efter felttoget i Ditmarsken i 1525 skiftede godset ejere med jævne mellemrum. På dette tidspunkt opstod den første billedligt overførte borg. Efter 1664 blev en hovedbygning opført. I 1799 overtog Anna og Johann Wilhelm Mannhardt de resterende arealer af godset og drev en kludefabrik her. I dag kan man holde ferie på godset. Det er endda muligt at blive begravet på skovkirkegården efter anmodning.

Godset Gut Bossee med gårdbutik

I middelalderen tilhørte Bossee herrefolket af Westensee. Disse røverriddere uddøde i det 14. århundrede. Omkring år 1715 blev godset ombygget, og i 1760 blev kavalerhusene opført. I 1783 fik de nye ejere støbt gårdens klokke, der stadig slår en gang i timen den dag i dag. Siden 1824 har Gut Bossee tilhørt familien von Bülow. I dag findes der en gårdbutik på godset og der tilbydes forskellige kulturelle arrangementer.

Øko-vin fra godset Gut Deutsch-Nienhof

Gut Deutsch-Nienhof ligger midt inde i naturparken Westensee. Hjertet af Deutsch-Nienhof er den klassicistiske hovedbygning og landskabsparken. I dag er godset den øko-vingård i Tyskland, der ligger længst mod nord. I begyndelsen af det 16. århundrede var godset ejet af familien Rantzau, som opførte en vandborg med tre fløje. På dette gods kan du købe varer fra regionen i gårdbutikken, prøvesmage vin eller også bare holde ferie.

Godset Gut Marutendorf: Sov som en greve

I nærheden af Westensee lå godset Gut Marutendorf, som siden 1309 var ejet af ridderne af Marute. I det 17. århundrede skiftede godset ejerskab flere gange. Fra 1788 overtog Peter Anton godset og lod hovedbygningen opføre. I dag ligger der et økologisk landbrug her. Hvis man er interesseret, kan man overnatte på gården.

Godset Gut Georgenthal som bedrift med markedsfrugt

Jordtilliggenderne til det nutidige Gut Georgenthal tilhørte Osterrade og blev adskilt fra hovedgården med byggeriet af den gamle Ejderkanal. Som følge af dette blev forpagtergården anlagt i 1798. I 1806 opnåede stedet privilegium som adeligt gods. Hovedbygningen stammer fra tiden omkring godsets oprindelse og er bevaret indtil i dag.

Pressekontakt:
Manuela Schütze, Pressesprecherin
Tourismus-Agentur Schleswig-Holstein GmbH (TA.SH), Wall 55, 24103 Kiel
Tel.: +49 431 600 58-70, Mobil: 0160 619 0004, E-Mail:  presse@sht.de
Internet: www.sh-tourismus.de, www.sh-business.de, sh-convention.de

Amtsgericht Kiel, HRB 5412. Aufsichtsratsvorsitzende: Julia Carstens. Geschäftsführerin: Dr. Bettina Bunge. Firmensitz: 24103 Kiel. Steuer-Nr.: FA Kiel 20/296/47310.

Unsere Datenschutzhinweise finden Sie unter  sh-business.de/datenschutzhinweise

Besuchen Sie uns für das Reiseland auf Facebook , Instagram , Pinterest !

Oder für den Businessbereich auf LinkedIn.